Hvad siger en forsker om albedo effekten som klimatiltag?

Sebastians Mernilds svar i Universiteternes åbne klimapanel i 2022

Det er bestemt en brugbar måde/et brugbart virkemiddel til at reducere først energien der er til rådighed for opvarmning – altså få solenergien til at reflektere retur til verdensrummet fremfor at blive absorberet – og dernæst reducere temperaturudviklingen. Der ligger et potentiale her, bestemt.

At ændre albedoen vil være omfattende – man kunne starte med at male fx hustage hvide og omlægge asfalt til park-arealer. Man kunne etablere flere parker og vådområder, så energien bliver anvendt til fordampning og ikke opvarmning. Det handler om at fx skabe et bymiljø, hvor energien ikke anvendes til opvarmning, men dels bliver reflekteret retur til verdensrummet. Den energi der bliver absorberet skal da i stigende omfang da anvendes til fx fordampning frem for opvarmning.

Mvh Sebastian Mernild

Sebastians Mernilds uddybning om albedo effekten som klimatiltag, februar 2024

Det vurderes fra FN’s klimapanel (IPCC), at en global temperaturstigning på 1,5 grader vil finde sted inden for 10–12 år, altså i begyndelsen af 2030’erne.

Som forholdene er pt., har vi kurs mod en global middeltemperaturstigning på 3,2 grader, og i Nordeuropa og Danmark forventes en stigning på 5 grader i middeltemperaturen mod 2100, siden 1850.
Klimasporene er lagt for fremtiden, også mod et mere ekstremt vejr. Vi vil se temperaturstigninger, der indenfor få årtier også vil overgå Parisaftalens målsætning om at holde temperaturen under 2,0 grader.
Det handler om kulstofkredsløbet, strålingsbalancen og energibalancen og det hydrologiske kredsløb. For at være specifik fsva strålingsbalancen, da kan vi tage fat på albedoen.

Albedoen er et udtryk for forholdet mellem den fra jordoverfladens reflekterede kortbølgede stråling (Su) og global-strålingen, summen af indkommende kortbølget stråling (Si): albedo = Su/Si. Eller sagt på en anden måde: forholdet mellem tilbagekastet og modtaget stråling. Jo højere albedoværdi, jo højere refleksion, og omvendt.

Høje albedoværdier findes ved hvide overflader, og omvendt ved mørke overflader. Jo, højere albedoværdier jo lavere energimængde til rådighed til fx opvarmning, og dermed lavere temperaturer.

Så det betyder, at jo flere hvide overflader der findes – også i bybilledet – jo mere energi vil blive tilbagekastet til verdensrummet, og dermed ikke bidrage til en yderligere opvarmning.

Sebastian Mernild, februar 2024