Hvad er albedo effekten?
Vist med et smørforsøg
Tre klumper smør placeres på et bræt i solen en varm og vindstille sommerdag
Hvidt og sort stof lægges over to af smørklumperne
Efter 1 ½ timer er smør under sort smeltet, mens gul er let påvirket og hvidt står næsten upåvirket
Når solens lys rammer en overflade, vil lyset enten blive reflekteret uændret tilbage mod universet eller blive omdannet til varme.
Når sollyset rammer en overfladen, er farven på overfladen afgørende for, hvor meget af lyset, som bliver til varme.
I smørforsøget med albedo effekten bliver det ret tydeligt, at en sort overflade skaber mere varme til omgivelserne end den hvide overflade. Varme som ikke bare smelter smøret, men også er med til at tilfører mere varme til atmosfæren. Her bliver varmen indtil den på et tidspunkt forlader atmosfæren. Med lidt andre ord. Albedo effekten fortæller at sollys, som rammer sorte overflader afgiver mere varme til atmosfæren end hvide overflader.
Hvad er albedo effekten?
Sebastian Mernild giver et svar
Albedoen er et udtryk for forholdet mellem den fra jordoverfladens reflekterede kortbølgede stråling (Su) og global-strålingen, summen af indkommende kortbølget stråling (Si): albedo = Su/Si. Eller sagt på en anden måde: forholdet mellem tilbagekastet og modtaget stråling. Jo højere albedoværdi, jo højere refleksion, og omvendt.
Høje albedoværdier findes ved hvide overflader, og omvendt ved mørke overflader. Jo, højere albedoværdier jo lavere energimængde til rådighed til fx opvarmning, og dermed lavere temperaturer. Så det betyder, at jo flere hvide overflader der findes – også i bybilledet – jo mere energi vil blive tilbagekastet til verdensrummet, og dermed ikke bidrage til en yderligere opvarmning.
Sebastian Mernild – professor i klimaudvikling, leder af SDU Climate Cluster samt hovedforfatter i FNs klimarapport
Se denne video om Albedo effekten og blive klogere
Du får også vist smørforsøg med albedo effekten i timelapse version