Albedo effekten fortæller at sollys, som rammer sorte overflader afgiver mere varme til atmosfæren end hvide overflader.
Dette åbner for en række klimatiltag i indretning af vores byer, som vil begrænse stigningen i den globale temperatur.
Grøn er det nye sort – albedo effekten som klimaløsning
Det er simpel – Det virker – Det er billig – Det er et ubrugt potentiale – Det er fordel for biodiversiteten – Det begrænser den globale temperaturstigning – Det vinder os tid til tippingpoint – Det har fuld rygdækning hos klimaforsker
Har du en ide?
Skal vi gøre albedo effekten som klimaløsning til del af vores hverdag og samfundsstruktur, så er der brug for dine ideer. Send din ide til os, så laver vi et idekatalog til inspiration for os alle.
Tre klumper smør placeres på et bræt i solen på en varm og vindstille sommerdag. Hvidt og sort stof lægges over to af smørklumperne. Efter 1 ½ timer er smør under sort smeltet. Hvidt står næsten upåvirket. Gul opfører sig mest som hvid.
Albedo effekten skal ikke undervurderes
En sort trampolin på 3,15 m i diameter dækker grønt græs gennem 5 år – og skaber varme fra albedo effekten svarende til afsmeltning af 75.000 kg is fra minus 19 grader til 0 grader flydende vand. Med klimarabat fra teori til praksis – så lad os sætte det til minimum 50.000 kg is. Svarende til 6 havetrampoliner stablet ovenpå hinanden
Albedo effekten – hvor meget skal omlægges for at kompenserer årlig opvarmning?
Svendborg kommune kan modvirke den årlige opvarmning på kommunens areal ved, årligt at gøre et asfalteret område el. andet mørkt område på størrelse med 22,8 fodboldbaner helt hvidt. Ved at forbedre Svendborg Kommunes albedo kan vi holde kommunens areal køligere.
Hvad siger forsker om albedo effekten som klimatiltag?
Det er bestemt en brugbar måde/et brugbart virkemiddel til at reducere først energien der er til rådighed for opvarmning – altså få solenergien til at reflektere retur til verdensrummet fremfor at blive absorberet – og dernæst reducere temperaturudviklingen. Der ligger et potentiale her, bestemt.
Sebastian Mernild, professor i klimaudvikling, leder af SDU Climate Cluster samt hovedforfatter i FNs klimarapport
Hvorfor lytte?
Hvorfor lytte til et par aktivistiske NGO’er, som mener deres projekt er det vigtigste i verden? Der er da, så mange steder i verden, hvor det brænder på.
Hvorfor lytte til pensum for en ung studenterhue? Du er jo der i livet, hvor det nok er mange år siden du selv fik huen på hoved.
Hvorfor lytte til klimaforskerne, som fortæller at den globale temperatur stiger og om lidt rammer vi tipping point? Forskere siger jo så meget og de kan jo aldrig blive enige – og siger de endelig noget, gemmer de sig altid bag sandsynligheder.
Hvorfor lytte, når du har et godt liv med hus, have, bil og et godt job? Det går jo egentligt meget godt, selvom medierne kommer med en masse katastrofe historier.
Hvorfor lytte til vejrudsigten, som melder skybrud, tørke og andre ekstrem hændelser? Har det ikke altid været sådan – da jeg var barn oplevede jeg da også ekstrem hændelser.
Hvorfor lytte, når jeg alligevel har levet det meste af mit liv? Nu er pensionen inden for rækkevidde og måske er jeg allerede nået ind over linjen, hvor samfundet ikke forventer at jeg hver morgen står op og præstere.
Svarer er så simpelt
Du har et ansvar for, at også de børn og unge som er i starten af deres liv kan leve et godt liv – også de børn som kommer.
Du er mere end dig selv – du er en del af en lang kæde af mennesker, som fødes, lever et liv, og dør. Det er dine børn og deres børn, som kommer efter dig
Hvorfor lytte? – Fordi vi har en løsning!
En løsning som giver dig og dem der kommer efter dig et livsgrundlag for at leve et liv.
En løsning, som skaber mindre varmetilførsel til atmosfæren.
En løsning, som skaber nyt rum for biodiversiteten af blomster og insekter.
En løsning, som er smuk og skaber ro og balance inden i dig.
En løsning, som vi mennesker kan gøre til en del af vores liv.