Flyvende Fællesskaber

På Frederiksø har den yderste bygning skiftet udseende og udstråler nu velkommenhed med opsætning af 50 fuglekasser med grønt sedum tag. Bag arbejdet med at lave fuglekasserne står Bente Hovendal og Hanne Raunsmed – godt assisteret af Erling Svendsen. I udvælgelse af hvilke fugle, som skulle hjælpes har Niels Andersen fra Dansk Ornitologisk Forening været en vigtig samarbejdspartner. Fuglekasserne er bygget solidt, og med hjælp fra Søren Krog er de sat sikkert op på bygningens vægge. Til Geopark Dage den 11. maj 2024 blev fuglekasserne indviet med god hjælp fra Jesper Kiel.

Fuglekasserne har en vigtig pointe. For vi skal som mennesker værne om den biodiversitet, der omgiver os. Med fuglekasserne er der skabt bedre vilkår lokalt for mursejler, stær og spurv. Mursejlerne og stær har Skansen på den anden side af Svendborgsund som foureringsområde. Her er der græssende kvæg, som med deres kokasser er glimrende insekthoteller. Spurvene – som har været i stærk tilbagegang de sidste mange år – har mulighed for at finde føde blandt det mad, som gæster fra Frederiksø taber på jorden.

Alle 50 fuglekasserne har et ret unikt udseende for de har alle grønt sedum på taget. Dette er med til at fortælle os alle, at vi kan skabe et nyt rum for blomster og insekter ved at skabe grønne tagflader på vores bygninger. Et klimatiltag med rigtig mange fordele, som du kan læse lidt mere om.

Betydningen af albedo effekten skal ikke undervurderes og de bliver meget tydelig for dem, som oplever udstillingen. For der indgår et lille fysikforsøg. To tomme  affaldscontainere af plastik har monteret et termometer, som viser temperaturen inde i containeren. De er ens, bortset fra at den ene container er malet hvid. Når solen skinner i vindstille vejr, er der typisk 10 graders temperaturforskel på den hvide og sorte spand. Det er 10 graders varme, som indgår i det store klimaregnskab og som er med til at afsmelte is på polerne.

For at sætte mere konkret tal på vores sorte flader indgår også en sort havetrampolin, som er malet delvis gul. For havetrampoliner kan give masser af sommersjov i haven, men behøver de nødvendigvis at være sorte? For når Hugo Schrøder – en ung HTX studerende – begynder at regne lidt på fysikken i den sorte havetrampolin fås et ret ubehageligt resultat.

En havetrampolin lever typisk 5 år, før den bliver kasseret, og i den tid vil den med sin sorte flade dække grønt græs – og dermed skabe varme relateret til albedo effekten. Det ret ubehagelige er, at varmen, som skabes, svarer til afsmeltning af 75.000 kg is fra dybfrost (minus 19 grader) til flydende vand (0 grader). Giver vi en klimarabat fra teori til praksis, så lad os sætte afsmeltningen til 50.000 kg is. Skal denne mængde vand (svarer til volumen af 6 havetrampoliner) placeres på samme matrikel som havetrampolinen – så skal der vist til at bygges et havebassin. Men vælger vi alt andet sort – så har vi faktisk en klimaløsning 🙂